Hormonelle ubalancer

Progesteron

Progesteron er et af de vigtigste hormoner i kroppen for både mænd og kvinder. Progesteron støtter og stimulerer andre hormonproducerende kirtler og er med til at opretholde sundheden i alle celler og organer. Progesteron modvirker de skader, som for meget østradiol skaber i kroppen - og modvirker skader forårsaget af fremmedøstrogener.

Mange mennesker lider af mangel på progesteron og derfor følger her en (ikke udtømmende) oversigt over, hvordan mangel på progesteron kan ytre sig.

Symptomer på progesteronmangel


Begge køn:

problemer med skjoldbruskkirtlen og stofskiftet
glemsomhed
hovedpine og migræne
hårtab
hudproblemer - uren hud, acne
problemer med immunforsvaret, autoimmune sygdomme
allergier og astma
nedtrykthed og depression
psykisk ustabilitet, humørsvingninger
søvnproblemer
problemer med at tænke klart og koncentrere sig
træthed og manglende energi
problemer med at regulere kolesterolniveauet, blodsukkeret og blodtrykket
vægtstigning og væskeophobninger
tab af knoglemasse (osteoporose)

Kvinder:

fertilitetsproblemer
svangerskabskvalme
fødselsdepression
uregelmæssige/kraftige menstruationer
PMS
PCOS
ømme, spændte bryster
cyster i brysterne og på æggestokkene
blæreproblemer
endometriose
fibromer
hedeture
muskel- og ledsmerter
nervøsitet

Mænd:

problemer med prostata
fertilitetsproblemer

Her kan du finde flere artikler og videoer om progesteron.



Østrogener

Når der er for meget østradiol i kroppen i forhold til progesteron – noget der ofte forekommer især hos kvinder fra midten af 30’erne og frem, kan det f.eks. give problemer med:
Begge køn:
vægtstigning på grund af øget lagring af fedt 
væskeophobninger
ustabilt blodsukker
depressioner
hovedpine, migræne
problemer med korttidshukommelsen
problemer med stofskiftet
humørsvingninger
hævelser (hævede ankler, hænder mm)
manglende lyst til sex
risiko for blodpropper
øget risiko for kræft, især brystkræft og livmoderkræft


Kvinder:
smerter i brysterne
cyster i brysterne, æggestokkene og andre steder
myomer/fibromer
kraftige, langvarige eller smertefulde blødninger
Mænd:
Tendens til bryster

Symptomerne er delvist overlappende med symptomerne på progesteronmangel.
Se artikler og videoer, der handler om østradiol.


Nogle kvinder kan desuden lide af mangel på østriol - eller mangel på østrogener generelt. I begge tilfælde kan man som regel afhjælpe manglen ved at tage østriol.

Symptomer på østriolmangel

tørre slimhinder - det kan være i skeden, munden, halsen, næsen, øjnene eller andre steder
blæreproblemer:
nervøs blære, problemer med at holde sig ret længe ad gangen
hyppige blærebetændelser
inkontinens
Desuden kan der være problemer fra slimhinderne i ørerne eller indre organer, hvilket giver:
svimmelhed og tinnitus
mave-tarmproblemer
problemer med luftvejene, lungerne mm.

Læs flere artikler om østriol.

Symptomer på østrogenmangel generelt

depression og lammelse/sløvhed
manglende koncentrationsevne
hukommelsesproblemer (især langtidshukommelsen)
svært ved at tænke klart
søvnproblemer
hedeture
skiftende anfald af at svede og fryse
tør, trist hud
bryster, der bliver mindre eller slappere


Testosteron

Testosteron er det hormon, der giver mandlige karakteristika, men det er også et hormon, som er vigtigt for kvinder i små mængder.

Hos kvinder giver for meget testosteron problemer som f.eks.:
aggressivitet
for meget hårvækst, f.eks. i ansigtet eller på arme og ben
hårtab fra issen
uren hud/acne

Mangel på testosteron giver symptomer som:
slappe muskler og svage knogler
mangel på selvtillid, udholdenhed og energi

Se flere artikler om testosteron.

Cortisol

Cortisol er et af de hormoner, der stiger i stressede situationer. Hvis man er stresset i lang tid, kan det føre til kronisk høje niveauer af cortisol, og det er en belastning af kroppen.
Kronisk høje niveauer af cortisol skader hjernen, belaster immunforsvaret og stofskiftet og fører til nedbrydning af væv overalt i kroppen.

Symptomer på et for højt cortisolniveau er:
psykisk ustabilitet, vrede og irritabilitet
problemer med stofskiftet
vægtstigning (især på maven)

Efter lang tid med et for højt stressniveau, kan binyrerne blive så overbelastede, at de ikke længere kan blive ved med at producere cortisol. Resultatet er mangel på cortisol.

Et for lavt niveau af cortisol giver symptomer som:
depression, tristhed, nedtrykthed
udmattelse
muskelsvaghed
dårligt immunforsvar
for lavt stofskifte
vægtstigning

Læs om at undgå stress.

DHEA  

DHEA er det svageste af androgenerne og en forløber for andre hormoner, bl.a. testosteron.
DHEA modvirker de skadelige virkninger af for meget cortisol, og desuden har det stor betydning for immunforsvaret. DHEA er også vigtigt for energiniveauet og humøret.

Mangel på DHEA kan bl.a. give følgende symptomer:
manglende hår under armene og i skridtet
tilbøjelighed til allergi
problemer med immunforsvaret, f.eks. svag modstandskraft overfor infektioner eller overreaktioner som autoimmune sygdomme
manglende energi
lav tolerance over for stress

Læs mere om DHEA.


Pregnenolon

Pregnenolon kaldes også ”moder-hormonet” fordi det er forløberen for alle de andre hormoner i steroidkæden. Pregnenolon fremmer hukommelsen, det gavner evnen til at tænke klart og koncentrere sig. Desuden giver det energi og godt humør, det beskytter mod gigt og fremmer heling af sår. Mangel på pregnenolon vil omvendt give problemer med tænkning og hukommelse, man vil blive mere påvirket af stress og vil have en tendens til at blive udmattet og deprimeret. 
Da pregnenolon er forløberen for alle de andre hormoner i steroidkæden, vil mangel på pregnenolon også føre til mangel på de andre hormoner. Derfor er symptomerne på mangel på pregnenolon også overlappende med symptomer på andre hormonmangler.