Et hormon, der beskytter mod kræft

AF ANETTE PAULIN OG JENS-OLE PAULIN

Trykt i kræftforeningen Tidslernes medlemsblad 2/2015

Et hormon, der beskytter mod kræft? Mange vil nok opfatte det som et paradoks, for vi er vant til, at nyheder om hormoner altid er negative, og at hormoner så vidt muligt er noget, man skal holde sig fra, fordi de øger risikoen for alle mulige sygdomme. Men den videnskabelige forskning tegner et andet billede – et billede, der viser, at der er  forskel på hormoner.
Progesteron er et godt eksempel.

Progesteron produceres mange steder i kroppen hos både mænd og kvinder, hvor det udfører mangfoldige livsvigtige funktioner, der bl.a. omfatter vedligeholdelse af nervesystemet og blodårerne, regulering af immunforsvar og celledeling. Hos kvinder spiller progesteron en særlig vigtig rolle i kraft af den månedlige cyklus. I første del af cyklus stiger nemlig produktionen af det østrogen, der hedder østradiol – og derefter kommer der en ægløsning, som giver en stigning i produktionen af progesteron i anden del af cyklus. At disse to hormoner afløser hinanden er meget vigtigt for den overordnede balance, fordi de på mange måder er hinandens med- og modspillere.

1. Diagrammet viser, hvordan kroppens egen produktion af progesteron beskytter mod brystkræft. De kvinder, der havde et lavt niveau af progesteron (under 9.01) havde næsten 10 gange så stor risiko for at få brystkræft som de kvinder, der havde et højt progesteron-niveau (over 13,54).
Grafik fra ”Naturlig hormonterapi – du har et valg!”

Hvor vigtig denne balance er, fremgår f.eks. af et større studie fra 2004, der omfattede over 6000 kvinder. Her målte man kroppens egen produktion af hormoner i den månedlige cyklus. De kvinder, der havde en lav produktion af progesteron, havde næsten 10 gange større risiko for at få brystkræft i forhold til de kvinder, der havde en høj produktion af progesteron i anden del af cyklus. (Se ill. 1)

Hormoner er budbringere
Forskerne har nøje studeret disse hormoner igennem mere end 70 år, og man ved rigtig meget om, hvorfor progesteron giver denne beskyttelse mod kræft. Her er noget af det, de har fundet frem til:
Hormoner er budbringere, som fortæller kroppens celler, hvad de skal gøre, og de forskellige hormoner kommer med forskellige budskaber. Østradiol har et budskab, der generelt handler om vækst – det er et hormon, der fortæller cellerne, at de skal dele sig. Det er vældig praktisk, hvis man f.eks. skal være gravid og producere et foster – der skal rigtig mange celler til. Men hvis man nu ikke er gravid – ja, så kommer ægløsningen, og så kommer progesteron på banen. Progesteron har en regulerende funktion. Man kan sige, at det er et hormon, der arbejder ud fra mottoet ”Alt med måde.” Progesteron har bl.a. til opgave at fortælle cellerne, at de nu skal holde op med at dele sig. Progesteron sætter gang i det, der kaldes apoptose: den kontrollerede celledød, hvor kroppen skiller sig af med de celler, der ikke længere er brug for.
Men hvis nu der ikke kommer noget progesteron i anden del af cyklus – eller kun ganske lidt, som slet ikke kan opveje den mængde østradiol, der har været i første del? Ja, så kommer celledelingen ikke under kontrol. Så vil cellerne i en eller anden grad fortsætte med at dele sig, selv om de burde holde op, og det kan i sidste ende føre til kræftceller.

Hormonbalancen under angreb
Og den triste sandhed er, at det meget ofte går galt med produktionen af progesteron. Vi lever i et samfund, hvor den vigtige balance mellem østradiol og progesteron er under angreb fra mange sider. Som sagt: den nødvendige stigning i progesteron-niveauet kommer kun, hvis der har været ægløsning. Men p-piller og hormonspiraler er skabt til at forhindre netop dét.
P-piller og hormonspiraler indeholder ikke progesteron. De indeholder et hormonlignende præparat, opfundet af medicinalindustrien – et præparat, som også kaldes et hormon, fordi det på visse punkter minder om kroppens eget progesteron. Men det er ændret helt ned på molekyleplan, så det bliver til et andet stof – et stof, som er fremmed for kroppen, og som har nogle ganske andre egenskaber end progesteron. Blandt andet er det ikke i stand til at regulere celledelingen og skabe apoptose. Tager man p-piller eller hormonspiral, får man ingen ægløsning og dermed ingen progesteron – og dermed ikke den regulering af celledelingen, som er nødvendig for kroppen.
Stress er en anden vigtig faktor, når det gælder progesteronmangel. I stressede situationer producerer kroppen store mængder af stress-hormonet cortisol, og dette cortisol dannes fra – progesteron. Det betyder, at progesteron – i stedet for at få lov til at udføre sine opgaver – nu skal omdannes til cortisol for at skabe en ”flygt-eller-kæmp”-tilstand i kroppen. Er man konstant stresset, er man i konstant underskud med progesteron. Samtidig kan stress i sig selv få ægløsningen til at udeblive, så der føjes spot til skade.
Som om det ikke var nok, så står vi i dag med endnu en udfordring i form af de hormonforstyrrende stoffer. Langt størstedelen af disse stoffer har såkaldt østrogen-virkning – det vil sige, at deres virkning i kroppen minder om østradiols virkning, blot er den som oftest langt kraftigere. Disse ”fremmed-østrogener” kan binde sig til hormon-receptorerne med større styrke end kroppens egne hormoner, og de kan ”holde sig fast”, det vil sige: forblive i kroppen, i meget længere tid. Det er med til, at der i kroppen skabes en konstant overvægt af østrogen-virkning med budskaber om vækst og celledeling – uden at kroppens egen progesteron-produktion kan følge med og sørge for at få det afbalanceret, fordi østrogen-virkningen i kroppen er unaturligt høj.

Stene for brød
Selv om progesterons beskyttende virkning er veldokumenteret, så er det ikke en viden, man bruger til noget som helst i det danske sundhedsvæsen. Her spiller tilskud af progesteron kun en marginal rolle som hjælp til fertilitetsbehandling. En af progesterons mange andre funktioner er nemlig også at sikre fosteret, så moderen ikke taber det, og det er veldokumenteret, at tilskud af progesteron kan forhindre for tidlig fødsel - hvorimod de afarter af progesteron, som medicinalindustrien har opfundet, vil skabe en abort.
Det betyder også, at progesteron er fraværende i den konventionelle hormonbehandling, som ellers bliver kaldt en ”substitutionsbehandling”, hvor man skulle give det, der mangler. Men det gør man ikke. Når menopausen indtræder, falder produktionen af både østradiol og progesteron til et minimum, men kvinder tilbydes enten østradiol alene eller østradiol kombineret med et af de opfundne ”hormoner”, ofte det såkaldte MPA, som ikke kan udføre progesterons livsvigtige funktioner. Det svarer til, at man siger: ”Ja, vi ved, at du mangler brød, så her har du en sten. Så skal det nok blive godt igen.”
Men det bliver det jo ikke. Vi ved alle sammen, at den konventionelle hormonbehandling øger risikoen for kræft. Hvad de færreste ved er, at hvis man bruger en hormonbehandling, hvor man giver dét, der mangler – nemlig østradiol sammen med progesteron – så er der ikke denne risiko. Det viser bl.a. det franske E3N-studie, der omfatter over 80.000 kvinder. (Se ill. 2)

2. Resultater fra det franske E3N-studie. Kvinder, der fik hormonbehandling med østradiol alene, havde 29% øget risiko for brystkræft. De, der fik østradiol sammen med MPA eller et andet kunstigt hormon, havde 69% øget risiko. De, der fik østradiol sammen med naturligt progesteron havde ingen øget risiko.
Grafik fra ”Naturlig hormonterapi – du har et valg!”


Bedre overlevelse
Mens det danske sundhedsvæsen fortsat ignorerer forskningen i progesteron, så gør forskerne det ikke. De fortsætter ufortrødent med at forfølge progesterons muligheder for at beskytte mod kræft. Det gælder f.eks. den indiske læge Rajendra Badwe, som sammen med sit forskerhold satte sig for at undersøge, hvorfor kvinder, der blev opereret for brystkræft i anden del af deres cyklus, havde bedre overlevelseschancer end kvinder, der blev opereret i første del. Eftersom det er progesteron, der dominerer billedet i anden del af cyklus, var det jo oplagt at undersøge, om det kunne have noget at gøre med netop progesteron. Og det kunne det. Progesteron blev givet til kvinderne før operationen (men ikke til kontrolgruppen), og det viste sig at forbedre både den sygdomsfrie overlevelsestid og den samlede overlevelsestid. Det gjaldt uanset receptorstatus, dvs. ved både hormonfølsom og ikke-hormonfølsom kræft. Resultatet var særlig markant hos de kvinder, der havde kræft i et fremskredent stadium, fase 2 og 3. Jo mere fremskreden kræft, des bedre resultat ser progesteron ud til at give. I højrisiko-gruppen var der 30% reduktion i dødeligheden. Ingen bivirkninger blev konstateret.
Men hvordan kan progesteron have en virkning også på kræftceller, der slet ikke har receptorer til at opfange dets budskab? Det kan progesteron, fordi hormonet sætter ind på mange fronter samtidig, ikke kun via cellens receptorer, men også ved at forandre kroppens miljø til ugunst for kræftcellerne. Det gør progesteron bl.a. ved at forhindre kræftsvulsten i at danne nye blodkar. Uden en stadig tilførsel af nye blodkar kan en kræftsvulst ikke blive mere end 2-3 mm stor, uanset hvilken type det er. Progesteron sænker niveauet af VEGF – et signalstof, som er nødvendigt for dannelse af blodkar, angio-genese. (Se ill. 3)
Det har særlig betydning i forbindelse med en operation, fordi det forhindrer metastaser. Hvis kræftceller skal sprede sig til andre områder, er det nødvendigt med blodkar, der kan sørge for blodtilførslen. Og ved en kræftoperation er der en øget risiko for, at der dannes nye metastaser – en risiko, som progesteron er i stand til at mindske, fordi hormonet afskærer kræftsvulsterne fra at danne disse blodkar. (Du kan læse mere om Badwes forsøg på vores blog her: http://naturligehormoner.blogspot.dk/2015/04/progesteron-ger-overlevelsen-efter.html

3. Progesteron holder VEGF-niveauet under kontrol. I 1. del af cyklus stiger VEGF sammen med østradiol. Da progesteron begynder at stige i 2. del af cyklus, falder niveauet af VEGF. Når progesteron-niveauet igen falder op til menstruationen, begynder niveauet af VEGF igen at stige.
"VEGF in premenopausal women," British Journal of Cancer.

Patenter kommer før patienter
Opdagelsen af, at en sænkning af VEGF er effektivt i bekæmpelsen af kræft, er efterhånden velkendt blandt forskerne. Og progesteron er ikke ene om at kunne sænke et for højt niveau af VEGF uden bivirkninger. Den samme effekt ses ved en række fødevarer og krydderier, som f.eks. jordbær, vindruer, æbler, artiskokker, gurkemeje og hvidløg. Men medicinalindustrien interesserer sig ikke for noget af alt dette. De er i stedet gået i gang med at opfinde nye præparater, som målrettet går efter at sænke niveauet af VEGF. Det er f.eks. lægemidlet bevacizumab, der har bivirkninger som for højt blodtryk, blodpropper og øget tendens til indre blødninger. I kontrast til dette er det værd at minde om, at alle de nævnte virkninger, der er fundet med progesteron, ikke er ledsaget af nogen bivirkninger.
Hvorfor vælger man så at udvikle nye præparater og opfinde nye ”hormoner”, som alle har vist dokumenterede bivirkninger? Svaret er lige så indlysende, som det er tragisk. Det gør man, fordi udvikling af ny medicin sker på et frit marked, hvor der skal opnås et patent, hvis man skal have en tilstrækkelig indtjening. Og progesteron kan – ligesom jordbær og gurkemeje - ikke patenteres. Det er nemlig et naturligt stof, magen til kroppens eget progesteron. Det er for længst opfundet i forvejen - af kroppen selv. Derfor kan man ikke få patent på det.
At kun patenter giver den nødvendige indtjening er en indbygget svaghed i systemet, som betyder, at vi som borgere bliver udsat for en lang række bivirkninger, som vi ifølge den dokumenterede forskning kunne undgå. Det er en svaghed, som vi burde kræve, at der bliver sat ind overfor, for det er ikke i samfundets interesse, når medicinalindustrien sammen med det samlede danske sundhedsvæsen ignorerer forskningsresultater, der kunne give bedre kræftbehandling, udelukkende fordi det handler om et stof, der ikke kan patenteres. Det giver meget høje og unødvendige omkostninger for dem, der er berørt af det. I vores bog, ”Naturlig hormonterapi – du har et valg,” nævner vi en række tiltag, som kunne gennemføres her og nu, hvis vi som samfund ville tage ansvar for det. Patienter må kræve, at lægerne tager forskningen alvorligt, lægerne må efteruddannes i denne forskning, politikerne må tage ansvar for at rette op på den indbyggede svaghed med en systematisk støtte til forskningen i de stoffer, der ikke kan patenteres og ikke mindst støtte til formidlingen af denne forskning. For selv om denne forskning udføres af højt anerkendte forskere og offentliggøres i anerkendte tidsskrifter, så har den ikke de milliarder af kroner til markedsføring, som medicinalindustriens forskning har. Den har 0 kroner til markedsføring. Og det er uden tvivl en af grundene til, at denne forskning er fuldstændig ukendt blandt danske læger.

Kilder – find dem på pubmed.com:

Cowan LD et al.: ”Breast cancer incidence in women with a history of progesterone deficiency.” American Journal of Epidemiol. 1981 Aug;114(2):209-17.

Micheli A et al.: ”Endogenous sex hormones and subsequent breast cancer in premenopausal women.” International Journal of Cancer. 2004 Nov 1;112(2):312-8.

Campagnoli C et.al.: ”Progestins and progesterone in hormone replacement therapy and the risk of breast cancer.” Journal of Steroid Biochemistry and Molecular Biology, juli 2005.

Schumacher M et.al.: ”Novel Perspectives for Progesterone in Hormone Replacement Therapy, with Special Reference to the Nervous System.” Endocrine Reviews, 2007, vol. 28.

Fournier A et al.: ”Unequal risks for breast cancer associated with different hormone replacement therapies: results from the E3N cohort study.” Breast Cancer Research and Treatment, Jan. 2008

Badwe R et al: ”Single-injection depot progesterone before surgery and survival in women with operable breast cancer: a randomized controlled trial.” Journal of Clinical Oncology 29, 2011.

Formby B et al.: ”Progesterone inhibits growth and induces apoptosis in breast cancer cells:
inverse effects on Bcl-2 and p53. ” Ann Clin Lab Sci 1998 Nov-Dec;28(6):360-9.

Heer K et al: ”Vascular endothelial growth factor in premenopausal women - indicator of the best time for breast cancer surgery?” British Journal of Cancer (1998) 78(9). 1203-1207

Li WW et al: "Tumor Angiogenesis as a Target for Dietary Cancer Prevention." Journal of Oncology, Volume 2012.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar