Progesteron øger overlevelsen efter brystkræft-operation


Dr. Rajendra Badwe
af Anette og Jens-Ole Paulin

En enkelt dosis progesteron før operationen forbedrer overlevelseschancerne med op til 30%, viser et omfattende forsøg, ledet af Rajendra Badwe på Tate Memorial Hospital i Indien. Forsøget, der omfatter over 1000 patienter, er et foreløbigt højdepunkt for Badwes forskning, der har stået på i over 20 år.

 
Naturligt progesteron hjælper kvinder i kampen mod brystkræft.  Forskerne har for længst påvist, at progesteron mindsker risikoen for at få brystkræft – dokumentationen kan man finde i vores bog ”Naturlig hormonterapi – du har et valg!” - og nu viser undersøgelser også, at progesteron forbedrer overlevelseschancerne efter en brystkræftoperation. Hvis man indfører det i praksis, vil det ifølge forskerne betyde et drastisk fald i udgifterne til behandling af brystkræft. Færre vil få tilbagefald efter operationen, et tilskud af progesteron er meget billigt at give, og ulemper er der ingen af – for der er ikke konstateret nogen bivirkninger ved behandlingen.

Er tidspunktet afgørende?

Men faktisk startede det slet ikke som et spørgsmål om progesteron, men som et spørgsmål om tidspunkt. I 1989 blev der udgivet en artikel, som beskrev en hypotese om, at overlevelsesraten for kvinder efter en brystkræftoperation afhang af, hvornår i deres cyklus, de var blevet opereret.1)

Rajendra Badwe var dengang en ung læge, der arbejdede i London, og han fandt hypotesen interessant. Kunne tidspunktet for en operation virkelig betyde noget for, hvor store chancer man havde for at overleve bagefter? Han besluttede at følge op på det og samlede et hold af forskere for at efterprøve hypotesen. Den viste sig at holde stik. Kvinder, som blev opereret i 1. del af cyklus, hvor der er et højt niveau af østrogen, havde en overlevelsesrate på 40% i løbet af 10 år, hvorimod de kvinder, der blev opereret i 2. del af cyklus, hvor der er et højt niveau af progesteron, havde en overlevelsesrate på 70%. 2)
Sammenhængen var især tydelig hos de kvinder, hvor kræften havde spredt sig til lymfeknuderne, den såkaldt lymfeknude-positive kræft – en kræfttype, som er særlig svær at bekæmpe, og som rammer 50% af kvinder med brystkræft.
Det var resultater, som gav genlyd. Forskningscentre over hele verden iværksatte undersøgelser i de følgende år – undersøgelser, der som oftest gik ud på at gå ind i databaserne og lave statistik over dato for sidste menstruation i forhold til dato for operation – dvs. hvilken del af cyklus kvinden var i – og sætte det i forhold til overlevelsestiden. 28 af disse centre meldte tilbage, at de havde fået de samme resultater. Men andre kunne ikke finde nogen forskel, så det var alt i alt forvirrende. Nogle undersøgelser bekræftede teorien, andre ikke. Det blev da også klart, at disse studier led af svære problemer, fordi der var tale om data indsamlet til andre formål. Det var kvinderne selv, der havde oplyst datoen for sidste menstruation. Nogle af dem kunne jo huske forkert – eller de kunne have en uregelmæssig cyklus – eller måske en cyklus uden ægløsning? Faktisk begyndte man også at diskutere, hvilke tidsintervaller der egentlig skulle gælde for henholdsvis 1. og 2. del af cyklus.
Så var der nogen, der skar igennem og ganske enkelt begyndte at måle niveauet af progesteron. Når alt kommer til alt, så er det typiske kendetegn for 2. del af cyklus et højt niveau af progesteron, og derfor måtte det jo være oplagt, at hvis der var større succes med 2. del af cyklus, så kunne det jo skyldes progesteron. Derfor gik de i gang med direkte at måle progesteron-niveauet og sætte det i forhold til overlevelsesraten, og så kom de entydige resultater. En klar sammenhæng mellem et højt niveau af progesteron (i nogle studier over 1.5 ng/mL, i nogle over 4 ng/mL) og en øget overlevelse - især for kvinderne med lymfeknude-positiv brystkræft. 3) 4)  Det var disse studier, der gav et fingerpeg om, at det ikke var et spørgsmål om tidspunkt – det var et spørgsmål om progesteron.
Hvorfor lade tilfældet råde?
Denne opdagelse kunne umiddelbart løse et praktisk problem. At lægge alle operationer i 2. del af cyklus er i sig selv ressource-krævende og svært at gennemføre i et i forvejen overbelastet sundhedssystem. Og dertil kommer de andre usikkerheder ved at fokusere på tidspunktet. En ægløsning kan udeblive, så der ikke sker nogen stigning i progesteronniveauet – og det kan f.eks. ske direkte på grund af stress over den forestående operation. Og så er man lige vidt.
Hvorfor overlade niveauet af progesteron til tilfældighederne? Dr. Badwe indså, at det bedste, man kunne gøre, var at give alle kvinder progesteron inden operationen – på den måde kunne man sikre et højt progesteronniveau hos alle. Badwe, der i mellemtiden var blevet kirurg på Tata Memorial Hospital i Mumbai, iværksatte derfor i 1997 et stort forsøg, der skulle omfatte 1000 kvinder. Halvdelen fik progesteron inden operationen og i øvrigt normal behandling, og den anden halvdel – kontrolgruppen - fik kun den normale behandling. Tilskud af progesteron var den eneste forskel mellem de to grupper.
Det tog 7 år, før alle 1000 kvinder havde været igennem en operation. Derefter blev alle deltagere fulgt i 5 år.
Der var en indbygget svaghed i forsøget, idet kvinderne i kontrolgruppen ikke fik målt deres niveau af progesteron. Nogle af disse kvinder må nødvendigvis ad naturlig vej have haft et højt niveau af progesteron, mens andre har haft et lavt – og en eventuel sammenhæng mellem højt niveau af progesteron og øget overlevelsestid kunne derfor ikke opfanges i kontrolgruppen. Alligevel var resultatet entydigt. Generelt var både den sygdomsfrie overlevelsestid (disease-free survival, DFS) og den almene overlevelsestid (overall survival, OS) længere for de kvinder, der fik progesteron end for de kvinder, der ikke fik. Men særlig markant var resultatet – endnu engang – for de kvinder, der havde lymfeknude-positiv kræft. Progesteron forbedrede den sygdomsfrie overlevelsestid med 10,6% og den almene overlevelsestid med 8,9% i forhold til de kvinder, der ikke fik progesteron.5)
Markant virkning ved fremskreden kræft
Forskellen er markant, ikke mindst fordi de kvinder, der er tale om, generelt har brystkræft i et meget fremskredet stadium – det, der hedder fase 2 og 3. Mens vi i Vesten ofte fanger brystkræft i fase 1, så er det ikke det normale i Indien. Her er langt de fleste, som bliver indlagt og opereret, i fase 2 og 3. Og jo mere fremskreden, sygdommen er, des bedre udbytte ser progesteron ud til at give. I højrisiko-gruppen var der 30% reduktion i dødeligheden. Det betyder, ifølge forskerne selv, at kvinder, der ellers med sikkerhed ville være døde, overlevede. Ingen bivirkninger blev konstateret.
Planerne ligger klar for indførsel af progesterontilskud som en del af standardbehandlingen på Tate Memorial. Og Rajendra Badwe, der i dag er leder af hospitalets center for kræftforskning, har iværksat endnu et forsøg, der skal afdække om progesteron enten alene eller sammen med D-vitamin er bedst til at forhindre tilbagefald og dermed forbedre overlevelsesmulighederne for kvinder med brystkræft. Det nye projekt begyndte at indrullere deltagere i 2007 og forventes afsluttet i 2020 med deltagelse af 800 kvinder. 6)

Hvorfor kan progesteron beskytte mod brystkræft – og øge overlevelseschancerne efter en operation? Det ved forskerne også en hel del om. Den forskning, der viser, hvordan naturligt progesteron bekæmper brystkræft og andre kræfttyper – den vil vi se nærmere på i et kommende nyhedsbrev.

Kilder:
1) Menstrual influence on surgical cure of breast cancer.
2) Timing of surgery during menstrual cycle and survival
of premenopausal women with operable breast
cancer.
3) Timing of surgery with regard to the menstrual cycle in women
with primary breast cancer.
4) Serum progesterone and prognosis in operable breast cancer
5) Single-injection depot progesterone before surgery and survival in women with operable breast cancer: a randomized controlled trial.

Udtalelserne fra Tate Memorial-forskerholdet er baseret på interviews med Indraneel Mittra, professor ved Tate Memorial, i disse aviser:
DNA India, 15.12.2009
Times of India, 16.12.2009
Bogen "Naturlig hormonterapi - du har et valg!" fremlægger en række forskningsresultater om progesteron mod brystkræft. Du kan se nogle af dem på bogens forskningsside: hormoner.vingholm.dk

Ingen kommentarer: