P-piller: Lægerne er overraskede - det er vi ikke!

Har man læst vores bog, Naturlig hormonterapi - du har et valg!, så ved man, at kroppens eget hormon, progesteron, udfører mange vigtige funktioner i kroppen. Det beskytter os bl.a. mod kræft og blodpropper, viser forskningen. Derfor er det ikke overraskende, at p-piller og hormonspiral nu viser sig at øge risikoen for brystkræft og blodpropper. For de syntetiske gestagener i hormonel prævention blokerer receptorerne, så progesteron ikke kan komme til at udføre sine funktioner. Risikoen er kommet bag på mange læger. De ved simpelthen ikke nok om kroppens egne hormoner, der ikke kan patenteres, men vi er i gang med at gøre noget ved det. Læger læser vores bog, og flere læger har allerede taget eller er i gang med at tage vores uddannelse i NHT Naturlig Hormonterapi®. Læs mere om kurser og uddannelse på nht.dk

Myter om hormoner: "Hormoner kan ikke måles i en spytprøve!"


Spytprøver til måling af hormoner er flittigt brugt af forskerne,
men mange danske læger er uvidende om det.
En hel del læger går ud med den påstand, at hormoner ikke kan måles i en spytprøve – det gælder bl.a. formanden for de praktiserende gynækologer, Charlotte Floridon, i Weekendavisen 18. august 2017. Det er lidt rystende at opleve, hvordan en læge, der oven i købet har de kvindelige kønshormoner som speciale, kommer med udtalelser, der er i direkte modstrid med den videnskabelige forskning på området.

Det er ikke grundforskningen, der er problemet - det er saltvandet

At patenterne kommer før patienterne er ikke noget, vi taler om - vi kalder det hellere noget andet. 

Der er meget vanetænkning, der skal ryddes af vejen, hvis vi skal have skabt en balanceret forskning i sygdomsbehandling. Et indslag i ”21 Søndag” er et godt eksempel på, hvordan vi er blevet vant til at fordreje kendsgerningerne, når vi snakker sundhedsforskning.

Bedre hormonbehandling med naturligt progesteron


Endnu et forsøg har nu vist, at progesteron er mere sikkert end de syntetiske varianter. Denne gang er det risikoen for hjerte/kar-sygdomme, der er blevet undersøgt i et canadisk forsøg, ledet af Jerilynn Prior.
Det er velkendt, at den konventionelle behandling med progestiner til kvinder i og efter overgangsalderen medfører en øget risiko for hjerte/kar-sygdomme, og mange kvinder, som lider under hedeture og andre gener, har fravalgt hormonbehandling af frygt for bivirkninger som netop øget risiko for blodpropper og hjertetilfælde. Ofte får de at vide af deres læge, at der ikke er nogen måde, de kan undgå denne risiko på. Et nyt canadisk forsøg betoner endnu en gang, at dette – heldigvis – er forkert. Bruger man naturligt progesteron til behandlingen, er der ingen øget risiko.

Kræftens Bekæmpelse ved for lidt om hormoner

En NHT-vejleder kan informere om
forskningen i naturlige stoffer som led
i en samlet strategi mod kræft.
Der er positive tendenser at spore, men først og fremmest afslører Kræftens Bekæmpelse en grundlæggende uvidenhed om forskningen i hormoner i sin omtale af NHT Naturlig Hormonterapi® på cancer.dk, og det bekræfter kun behovet for at have nogle uddannede NHT®-vejledere, der kan give seriøs vejledning ud fra forskningen.
Man kan undre sig over, at en organisation, der har til formål at bekæmpe kræft, ved så lidt om forskningen i et stof som progesteron, hvor resultaterne potentielt vil kunne spare tusindvis af kvinder for brystkræft. Men det har at gøre med, at det er et naturligt stof, der ikke kan patenteres, og som har været kendt i over 80 år. Kræftens Bekæmpelse, derimod, koncentrerer sig om at finde et mirakelmiddel ved at fokusere på udviklingen af nye stoffer. Som direktør for Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Pedersen siger det til dagbladet Information:

Myter om hormoner: "Du kan roligt tage Vagifem - det virker kun lokalt!"

Systemiske virkninger kan ikke forventes, siger vejledningen
på pro.medicin.dk. Men forskningen viser noget ganske andet.
Rigtig mange kvinder går til lægen med tørre slimhinder (vaginal atrofi) eller blæreproblemer, og så udskriver lægen stikpiller med østradiol: Vagifem. Vagifem bliver også udskrevet til kvinder, der har haft brystkræft - fordi lægerne mener, at indholdet af østradiol holder sig i "lokal-området" og derfor ikke kan øge risikoen for brystkræft.
Men den nyeste forskning viser noget andet.
Forestillingen om, at østradiol som stikpiller kun virker lokalt, stammer fra forældede målemetoder.

Myter om hormoner: "Progesteron gi'r kræft!"

Hvad er forskellen på "nor-ethisteron" og naturligt progesteron? Det ved lægerne ikke, for de har aldrig lært noget om det...

af ANETTE OG JENS-OLE PAULIN

Ind imellem får vi henvendelser fra folk, der har været hos deres læge og har bedt om naturligt progesteron, inspireret af vores bog - og har fået den kategoriske besked, at ”progesteron gi'r kræft!” Og selv om de har læst vores bog, så vil de nu gerne lige høre, om der ikke bare er en lille bitte smule om det, siden nu deres læge siger det med så stor overbevisning...?

Ja, det er svært ikke at komme i tvivl, når en læge udtaler sig med så stor sikkerhed. Hvor har de det fra? Når så mange læger siger det, må der vel være noget om det!?

Lægerne påfører kvinder en helt unødig kræftrisiko

E3N-studiet omfatter 80.000 kvinder.
AF ANETTE OG JENS-OLE PAULIN

Tusindvis af kvinder i overgangsalderen påføres hvert år en helt unødig risiko for kræft, fordi lægerne ignorerer forskningen. Der er efterhånden solid dokumentation for, at naturligt progesteron eliminerer risikoen for kræft ved hormonbehandling – så solid, at man i større, kliniske forsøg i udlandet for længst har droppet den form for hormonbehandling, som tilbydes danske kvinder, og i stedet er gået over til at kombinere alle former for hormonbehandling i overgangsalderen med naturligt progesteron.1)
At den danske hormonbehandling er håbløst forældet fremgår blandt andet af det franske E3N-studie,

Webinar om forebyggelse og behandling af kræft

I webinaret ser vi på den forskning, der viser, at hormoner i balance rent faktisk beskytter os mod kræft. At holde øje med hormonerne og sikre en sund hormonbalance er derfor en enestående mulighed for at forebygge kræft og mindske risikoen for tilbagefald. Webinaret præsenteres i samarbejde med kræftforeningen Tidslerne.
Se webinaret her

Sådan går det til, når progesteron stopper brystkræft

af Anette Paulin og Jens-Ole Paulin

Østradiol uden progesteron vil få en kræftcelle
til at aktivere DNA-områder, der øger celledeling.
Forskerne har fået et helt unikt indblik i, hvad der foregår i en kræftcelle, når man tilfører østradiol og progesteron. Det giver ny viden om, hvordan progesteron er i stand til at overtale østrogen-receptoren til at ændre adfærd.

Forskerne har længe vidst, at progesteron var i stand til at bremse væksten af brystkræftceller - og nu ved man mere om, hvordan progesteron gør det, takket være et nyt forsøg, hvor man med ny teknik har været i stand til at studere aktiviteten i en kræftcelle med både progesteron-receptorer (PR) og østrogen-receptorer (ER).
Når østrogenet (østradiol) får lov at påvirke kræftcellen uden indblanding fra progesteron, så vil østrogen-receptoren aktivere DNA-områder, som stimulerer cellevækst, og som får kræftcellen til at dele sig i stedet for at dø.
 I det øjeblik, man også giver progesteron, så sender progesteron-receptoren et signal til østrogen-receptoren, som får den til at ændre adfærd.

Kan anti-oxidanter virkelig give kræft?


af Anette Paulin og Jens-Ole Paulin

I de forløbne uger har en pressemeddelelse om et forsøg fra det svenske Sahlgrenska Cancer Center ved Göteborgs Universitet spredt sig i både danske og udenlandske medier. I Danmark er forsøget bl.a. blevet omtalt i en stor artikel på videnskab.dk.
Forsøget viser, ifølge Martin Bergö, som er en af forskerne bag forsøget, at ”antioxidanter fordobler spredningen af kræft i mus og menneskeceller.” Udsagnet er blevet ukritisk videregivet i utallige medier, men hvad er det reelt, der er blevet undersøgt?

Et hormon, der beskytter mod kræft

AF ANETTE PAULIN OG JENS-OLE PAULIN

Trykt i kræftforeningen Tidslernes medlemsblad 2/2015

Et hormon, der beskytter mod kræft? Mange vil nok opfatte det som et paradoks, for vi er vant til, at nyheder om hormoner altid er negative, og at hormoner så vidt muligt er noget, man skal holde sig fra, fordi de øger risikoen for alle mulige sygdomme. Men den videnskabelige forskning tegner et andet billede – et billede, der viser, at der er  forskel på hormoner.

Ikke i aften, skat

Manglende sexlyst plager et stort antal kvinder, og hormonerne kan spille en rolle. Men findes der et bestemt hormon, som kan genskabe lysten? Er f.eks. testosteron svaret på kvinders sexdrømme?

Kan selen forbedre stofskiftet?

Alt tyder på, at stofskiftehormoner i sig selv ikke er nok til at forbedre livskvaliteten hos stofskiftepatienter. Selen kan være det afgørende tilskud, og det spørgsmål bliver netop nu undersøgt i to store danske forsøg, som foregår på 4 hospitaler rundt om i landet.

Progesteron øger overlevelsen efter brystkræft-operation


Dr. Rajendra Badwe
af Anette og Jens-Ole Paulin

En enkelt dosis progesteron før operationen forbedrer overlevelseschancerne med op til 30%, viser et omfattende forsøg, ledet af Rajendra Badwe på Tate Memorial Hospital i Indien. Forsøget, der omfatter over 1000 patienter, er et foreløbigt højdepunkt for Badwes forskning, der har stået på i over 20 år.

 
Naturligt progesteron hjælper kvinder i kampen mod brystkræft.  Forskerne har for længst påvist, at progesteron mindsker risikoen for at få brystkræft – dokumentationen kan man finde i vores bog ”Naturlig hormonterapi – du har et valg!” - og nu viser undersøgelser også, at progesteron forbedrer overlevelseschancerne efter en brystkræftoperation. Hvis man indfører det i praksis, vil det ifølge forskerne betyde et drastisk fald i udgifterne til behandling af brystkræft. Færre vil få tilbagefald efter operationen, et tilskud af progesteron er meget billigt at give, og ulemper er der ingen af – for der er ikke konstateret nogen bivirkninger ved behandlingen.

Ægget og hønen – og det lave stofskifte

af Anette Paulin og Jens-Ole Paulin

Er dit kolesteroltal for højt? I så fald kan det være et budskab om, at du har for lavt stofskifte. Hvis du allerede er i behandling for lavt stofskifte, kan det være et budskab om, at behandlingen ikke virker, som den skal. Men ofte vil danske læger blot udskrive nogle statiner, som kan sænke kolesteroltallet – uden at lytte til budskabet.
”Når jeg ser folk med for højt kolesterolniveau, er min første tanke, at de nok har for lavt stofskifte. Faktisk blev kolesterol i gamle dage kaldt ’den fattige mands stofskifte-test.’”
Ordene kommer fra dr. Michael Platt (ja, vi beklager, men det hedder han altså), som i dag er højt oppe i årene, men som stadig kan huske, hvordan måling af kolesteroltallet blev brugt som en – nemmere og billigere – måde at vurdere stofskiftet på end måling af stofskifte-hormonerne. Men denne sammenhæng ser ud til at være gået tabt hos danske læger.
Det er ikke fordi, den er forældet. Der findes masser af forskning, også spritnye forsøg, som viser denne sammenhæng. Og sammenslutningen af amerikanske endokrinologer, AACE, anbefaler da også, at man ved for højt kolesterolniveau som det første bør tjekke, om patienten lider af for lavt stofskifte.
Men som sagt: danske læger ser ud til at have glemt denne sammenhæng. Det er meget kedeligt, for giver man statiner til en person med lavt stofskifte, så vil det kun gøre ondt værre.

Webinar om endometriose og smerter i underlivet

Har du voldsomme smerter ved menstruation? Måske også, når du har ægløsning? Måske hele tiden? Så kan det være tegn på endometriose. Det kan der gøres noget ved, og forskningen peger på bedre muligheder end p-piller. Anette Paulin og Katrine Gilberg fortæller om de mange måder at sætte ind på for at bedre sygdommen, slippe fri af smerterne og undgå (endnu en) operation.

Med Anette Paulin & Katrine Gilberg
Få tilsendt et gratis link til dette webinar

Ny viden om hormoner når frem til Danmark – efter 31 år!


af Anette Paulin og Jens-Ole Paulin

Endnu et nyt ord til det danske sprog… (trommehvirvel…………..):

Neuro-steroider!

De blev opdaget i 1983 af Corpéchot, og en anden franskmand, Baulieu, gik i gang med at udforske dem systematisk. Der er to ting, der er fascinerende ved dem: For det første bliver de dannet i nerveceller, både i hjernen og i centralnervesystemet, hvor de udfører vigtige funktioner – funktioner, som man slet ikke havde troet var mulige. De kan f.eks. gendanne hjerneceller, og de kan gendanne den myelin, som sørger for at sende beskeder gennem nerverne. Myelin er det stof, som forfalder i forbindelse med f.eks. sklerose, og som man ikke troede kunne gendannes, men progesteron kan gøre det, og progesteron er et af neurosteroiderne.

Er det sandt, at danske kvinder "stort set" kun får bioidentiske hormoner?

Spørgsmålet opstår, fordi nogle sundhedseksperter og gynækologer ind imellem fremfører den påstand, både i aviser og på nettet. Gynækolog Christine Felding siger f.eks. til Jyllands-Posten 9.2.2014, at ”de hormoner, vi bruger herhjemme er bioidentiske – og det er uanset, om det er plaster, piller eller gele,” og endvidere, at der ”i Danmark kun bliver brugt et eneste præparat med syntetisk hormon til kvinder i overgangsalderen, og det er Livial.” Ja, gid det var rigtigt, men det er desværre forkert.

Myter om hormoner: "Progesteron beskytter ikke livmoderen godt nok!"

af Anette Paulin og Jens-Ole Paulin

Bygger den danske hormonbehandling på videnskabelig evidens? Ikke hele vejen igennem. En del af den bygger på myter - myter, som påfører patienterne en helt unødig risiko. En af myterne er, at man er nødt til at bruge syntetiske gestagener som Provera eller Mirena (hormonspiral), hvis man vil beskytte livmoderen effektivt i forbindelse med østrogenbehandling.
Hvis du beder din læge eller gynækolog om naturligt progesteron til beskyttelse af livmoderen, så vil du sandsynligvis få at vide, at naturligt progesteron ”ikke beskytter livmoderslimhinden godt nok”, at naturligt progesteron er ”alt for svagt”, og at de syntetiske præparater er bedre.
En anden myte er, at den holdning er den samme i andre lande. Men man behøver ikke gå længere end til vores nabo, Tyskland, hvor naturligt progesteron bliver udskrevet sammen med østrogen med netop det formål: at beskytte livmoderslimhinden mod fortykkelse.
Er det fordi, Tyskland er mere lemfældig med medicin? Nej, det er fordi de kender den videnskabelige forskning på området.

Blødnings-forstyrrelser

 - hvorfor kommer de,
og hvad gør man ved dem?

Læs her om 3 typiske årsager til uregelmæssige eller kraftige blødninger 
- og om, hvordan du genopretter balancen.


Hvorfor oplever mange kvinder, at blødningerne bliver kraftigere og måske også mere langvarige, når de kommer i 40'erne - eller måske allerede i slutningen af 30'erne?

Hvorfor virker en dosis progesteron godt, måske i flere måneder, for så pludselig at virke mindre godt, mens der samtidig kommer pletblødninger?

Og hvorfor får nogen blødning, når de starter på progesteroncreme?

Det har alt sammen at gøre med forholdet mellem progesteron og østradiol. Det er først og fremmest østradiol, som skaber blødninger, og der er flere faktorer, som kan give for meget østradiol og dermed blødningsforstyrrelser.

Kan naturlige hormoner bruges som prævention?

Vi har fået spørgsmålet nogle gange, og det er et vigtigt spørgsmål. Det mest mærkelige er, at stort set ingen forskere nogen sinde har stillet det spørgsmål – eller undersøgt mulighederne. For de p-piller, som man udviklede i 1950'erne, og som stadig i det store og hele er dem, man bruger i dag,  har jo for længst vist sig at have alvorlige bivirkninger. Senest har en undersøgelse dokumenteret, at de øger risikoen for depression og sklerose (se tidligere indlæg her på bloggen).
Dengang i 1950'erne valgte man at satse på syntetiske hormoner som ethinyl-estradiol og medroxyprogesteronacetat (MPA). Der findes ingen p-piller på markedet, som udelukkende består af naturlige hormoner. Fordelene er ellers indlysende, idet de naturlige hormoner ikke medfører disse bivirkninger. Et forskerhold, der undersøgte fordelene ved naturligt progesteron i forhold til kredsløbet, konkluderede helt tilbage i 1985, at med de resultater, der forelå, ”må det anbefales at bruge naturligt progesteron i den kombinerede p-pille i stedet for syntetisk gestagen.” (Se kilde 1 nederst i artiklen) Der er altså forskere, som mener, at det bestemt er muligt.
Og ser man på, hvordan de naturlige hormoner fungerer i kvindens krop, er der da heller intet i vejen for, at de kunne bruges til prævention. At man overhovedet var i stand til at udvikle en p-pille, skyldtes jo netop den indsigt, man havde fået i, hvordan naturligt progesteron påvirker kvindens cyklus.
Princippet er, enkelt beskrevet, at progesteron normalt dannes efter ægløsningen.

Fri for stress!

Udmattet? Snup et kursus!
Enkle øvelser, som er alt andet end trendy,
men som til gengæld redder dig ud af stress-fælden


af Anette Paulin og Jens-Ole Paulin

Har du svært ved at hænge sammen i hverdagen? Så har vi nu lagt vores lille stresskursus i 3 lektioner her på bloggen - hentet fra bogens facebookside, hvor den kørte hen over sommeren. For netop om sommeren er det jo meningen, at vi skal slappe af. Men hvordan bærer man sig lige ad med det?

Nu har vi stresset rundt hele året, og så skal vi pludselig holde op med det og gøre noget andet – eller ligefrem lade helt være med at gøre noget? Det lyder måske, som om det er rigtig nemt bare at stresse af. Men ligesom med saltomortaler og bueskydning er det kun nemt, hvis man er vant til at gøre det. Og det er ikke mange, der er dét i vore dage. Vi lever i en kultur, hvor vi på alle områder bliver opdraget til at stresse så meget som muligt – vi skal spare tid, vi skal være effektive, vi skal realisere os selv, vi skal have et perfekt familieliv og et krævende job, hvor vi hele tiden skal løbe stærkere for ikke at falde igennem.

Progesteron virker mod epilepsi - uden bivirkninger

Andrew G Herzog, MD
Epilepsi er en af de mest udbredte neurologiske sygdomme. Det skønnes, at omkring 65 millioner mennesker på verdensplan er ramt af sygdommen, der kan optræde i mange forskellige former. Det har længe været uklart, hvad epilepsi egentlig er, og hvordan det opstår, og den medicin, der er blevet udviklet, er ikke særlig tilfredsstillende. Den kan have alvorlige bivirkninger som knogleskørhed, lever- og hjertesygdomme – og 30% af patienterne har slet ikke nogen effekt af den overhovedet! 1)
Det står nu mere og mere klart, at hormonbalancen spiller en afgørende rolle for epilepsi hos både børn og voksne.5) De to såkaldte kønshormoner, østradiol og progesteron, har i den forbindelse en modsatrettet effekt. Dyreforsøg har vist, at man kan fremkalde et epileptisk anfald med østradiol.

Østrogen-udrensning – fordi du fortjener det!

Af Anette og Jens-Ole Paulin

Mens vi skrev på bogen om naturlige hormoner, opfandt vi to nye ord. Det ene er "fremmed-østrogener". Det er sådan set bare en ordret oversættelse af det engelske "xeno-estrogens", men på dansk plejer det at blive oversat til "hormonforstyrrende stoffer". Men det synes vi ikke er særlig dækkende. For det første er det upræcist: Hvilke hormoner er det, der forstyrrer - og bliver forstyrret?
For det andet kommer det til at lyde alt for uskyldigt.
Banke, banke på: "Undskyld, må jeg lige forstyrre et øjeblik?"
Så høfligt opfører fremmed-østrogener sig ikke. De kommer ikke bare for at "forstyrre". De er ude på at overtage hele butikken. De binder sig til kroppens receptorer langt mere effektivt end kroppens egne hormoner er i stand til.

Har mænd brug for hormoner?

Dr. John R. Lee
Også mænd producerer de såkaldt "kvindelige" kønshormoner. Hvad betyder det for helbredet, når man kommer op i årene? Det har bl.a. dr. John Lee forsket i.

Både mænd og kvinder producerer de samme hormoner, blot i forskellige mængder. Selv hormonet prolaktin, der så vidt vides indtil nu kun har betydning for mælkeproduktionen i brysterne efter en fødsel, bliver produceret hos mænd, såvel som hos kvinder. Hvorfor mon? Måske har det virkninger, som vi endnu ikke kender til.
Kvinder producerer mindre mængder af testosteron end mænd, og mænd producerer mindre mængder østradiol end kvinder – når alt er optimalt. Men også mænd kan komme ud af balance med alderen.

At have eller ikke have - ægløsning!

Af Anette Paulin og Jens-Ole Paulin

Kvinder får færre og færre ægløsninger – og dermed for meget østrogen i kroppen. Det er en af årsagerne til kræft og knogleskørhed, og derfor er det vigtigt at holde et vågent øje med, om du har ægløsning. For du kan ikke nødvendigvis mærke det, hvis ægløsningen udebliver.
Stress, hormonforstyrrende stoffer, p-piller – det moderne liv arbejder på mange områder imod fænomenet ægløsning, og det skaber alvorlige ubalancer i kvinders hormonproduktion. For niveauet af østrogen (helt præcist: det østrogen, der hedder østradiol) stiger i første del af cyklus, og derefter kommer progesteron for at afbalancere østrogenet. Men stigningen i progesteron kommer kun, hvis der er ægløsning! Uden ægløsning – ingen progesteron. Og forskningen viser, at denne mangel både fører til knogletab og en øget risiko for en række sygdomme som kræft og endometriose.

Min historie 2 - Blæreproblemer

Jeg har altid haft problemer med blæren – ”sart blære” ”nervøs blære” - eller som jeg plejede at sige: ”jeg har ikke selskabsblære”. Jeg kunne ikke holde mig så længe som andre kunne, og jeg fik meget let blærebetændelse. Lidt kulde, stress eller en forkølelse kunne resultere i blærebetændelse.
Jeg havde vænnet mig til det og tog det som et faktum: det var sådan, jeg var. Der var mange ting, jeg sagde nej til – udflugter, skovture osv. – fordi jeg ikke kunne klare mig så mange timer uden et toilet – og det at tisse udenfor bare i 20 grader gav mig uvægerligt blærebetændelse.

15 års kamp for østriol

Rhonda Voskuhl: "Jeg havde aldrig troet, det ville blive så svært!"

Allerede i midten af 1990’erne fik Rhonda Voskuhl, leder af MS-programmet ved Los Angeles’ Universitet, den tanke, at østriol kunne være et effektivt middel mod den invaliderende sygdom Multipel Sklerose. Selv om den gængse mening var, at østriol ikke havde nogen særlige virkninger i kroppen – og nogen læger slet og ret kaldte det et ”affaldsprodukt” fra østradiolproduktionen – så viste forskningen, at Multipel Sklerose bedredes betydeligt i de sidste 3 måneder af en graviditet – netop hvor produktionen af progesteron og østriol er på sit højeste. Sidst i 1990’erne lykkedes det Voskuhl at få penge til et laboratorieforsøg, som til fulde bekræftede hendes hypotese.

Om frysepunktet og for lavt stofskifte

- eller hvorfor normalværdier skal koges med et gran salt
af Anette Paulin og Jens-Ole Paulin

Temperaturskalaen Celsius tager udgangspunkt i, at ved et bestemt tryk vil vand fryse til is ved 0 grader. Sådan vil det altid være – det er en naturlov, og den kan man ikke lave om på. Men sådan er det ikke med de normalværdier, man har vedtaget for hormoner. F.eks. hedder det i det danske sundhedsvæsen, at normalværdierne for TSH er mellem 0,5 og 5. Det bruges til at fastslå, om du har for lavt stofskifte Hvis TSH, der står for ”ThyroideaStimulerende Hormon”, er under 5, så vil mange læger fortælle dig, at du ikke har for lavt stofskifte – uanset hvor mange symptomer, du har på for lavt stofskifte!
Men disse normalværdier er ikke gudgivne – de er menneskeskabte. Det var i 1970’erne, man begyndte at måle stofskiftehormoner og TSH, og da man første gang havde fået lavet en blodprøve og målt niveauet af TSH i prøven, så stod man med et tal. Måske 2. Og så tænkte man: og hvad betyder 2 så?

Min historie 1


Jeg var sidst i fyrrerne, da jeg begyndte at mærke de første symptomer på overgangsalderen: hedeture om dagen og om natten og uregelmæssige menstruationer. Hedeturene om dagen kunne jeg vænne mig til – jeg lærte hurtigt at gå med lag-på-lag tøj, så jeg kunne lægge et par lag, når hedeturen kom. Især hvis jeg var stresset, kom de, og det vænnede jeg mig til. Men om natten var det værre,

Forskning: P-piller og hormonspiral øger risikoen for depression og sklerose

Forsøg har vist, at lang tids brug af syntetiske hormoner, bl.a. stoffet levonorgestrel, som bruges i p-piller (f.eks. Microgyn) og hormonspiraler (f.eks. Mirena), sænker niveauerne af allopregnanolon, progesteron og pregnenolon i hjernen. Det er ikke så heldigt. Alle tre hormoner hører til de såkaldte neuro-steroider, som har vigtige funktioner i hjernen. De virker beroligende, angstdæmpende og antidepressivt. Så når niveauerne sænkes af P-piller, betyder det øget risiko for angst og depression. Nylig forskning har også vist, at P-piller øger risikoen for nervesygdommen Multipel Sklerose.

De tre østrogener: den dovne, den farlige og den flittige

Østrogen er ikke ét hormon, som f.eks. progesteron. Østrogen er faktisk navnet på en hel gruppe af hormoner. De tre vigtigste hormoner i denne gruppe er:

Østron – den dovne
Østradiol – den farlige
Østriol – den flittige

Østron er en form for lagerhormon – det ligger i fedtcellerne og er der mest for at kunne blive lavet om til østradiol, når der er brug for det. Derfor giver jeg den tilnavnet ”den dovne”.

Når vi taler om ”østrogen” som et kvindeligt hormon, er det i virkeligheden østradiol, vi mener. For det er østradiol, der giver kroppen de kvindelige egenskaber. Når piger kommer i puberteten, stiger  østradiol-produktionen.

Progesteron mod blodpropper i hjernen

Sidste nyt fra forskningen:
Progesteron begrænser skader på hjernevævet og får patienter til at komme sig bedre efter en blodprop i hjernen – også selvom midlet først gives op til 6 timer efter.
Det er konklusionen i en artikel, der blev offentliggjort den 4. december 2013 i Journal of Cerebral Blood Flow & Metabolism.
Forsøget viste, at naturligt progesteron kan bremse de alvorlige følger af en blodprop i hjernen op til 6 timer efter, at blodproppen indtraf – noget, som intet syntetisk lægemiddel har været i stand til.

Dr. John Lee - 30 års oprør mod ”lægevidenskaben”

En af pionererne inden for naturlig hormonterapi er dr. John Lee. Han var en almindelig praktiserende læge, da han ved en konference i 1970’erne hørte et foredrag, som handlede om, at det er progesteron, kvinder har brug for til forebyggelse og behandling af osteoporose, ikke østrogen. Det vakte hans interesse, og han gik igang med at undersøge, hvad der fandtes af materiale om det. Fra 1979 begyndte han at give progesteron til kvindelige patienter med osteoporose, og han konstaterede, at det hjalp dem. Samtidig fortalte mange af dem om væsentlige forbedringer af andre helbredsproblemer. Det styrkede hans interesse, og han begyndte at forske i hormoner, først og fremmest østrogen og progesteron.

Kender du GI - verdens bedste slankekur?

Nej, det er ikke fordi, jeg har et slankepulver, jeg skal sælge – GI er simpelthen et mål for, hvor meget – og hvor hurtigt - en bestemt fødevare får blodsukkeret til at stige. Og her ligger nøglen til at spise på en måde, så man får et naturligt vægttab – og holder vægten.
Vi ved vel alle sammen, at rent sukker – i slik, kager osv. – går direkte i blodet og får blodsukkeret til at stige. Men det er der masser af andre ”sunde” fødevarer, der også gør! Kartoffelmos og jasminris, for at nævne et par eksempler. Det vidste jeg faktisk ikke, og jeg har altid elsket jasminris. Før kunne jeg sagtens gå og spise en rest jasminris fra gryden, mens jeg ryddede op i køkkenet efter aftensmaden. Nu viser det sig, at det får mit blodsukker til at stige med raketfart – jeg kunne lige så godt spise rent sukker!
Vil man bevare en sund balance, også i sine hormoner, så handler det om at holde et stabilt blodsukker-niveau ved at spise mad med et lavt GI. GI står for ”det glykæmiske indeks”, og selv om det er et gabende kedsommeligt ord, så er det på tide, at vi lærer det at kende, for det er den mest sikre vej til at tabe sig og holde vægten – det er oven i købet videnskabeligt bevist!

Progesteron - også et slankemiddel!

Jeg faldt over denne her på nettet i min research til bogen:

"Jeg har for lavt stofskifte og vejede 93 kg i sommers. Så læste jeg om progesteron, bestilte en tube og begyndte at bruge progesteronen for 2 uger siden, og jeg har tabt mig. Vejer nu 88 kg. Er det normalt?"


Der er mange beretninger fra kvinder, der begynder at tabe sig, når de bruger naturligt progesteron - og der er mange gode grunde til, at det er sådan.


En del af det har at gøre med forholdet mellem østradiol og progesteron - og ikke mindst balancen imellem dem.

Om hormonernes symfoni - og de musikere, man hyrer til den!

Kroppen producerer over 100 forskellige hormoner. Nogle af dem har kun en enkelt funktion, andre har mange funktioner og indvirker på celler overalt i kroppen. De kan påvirke hinanden, og de kan blokere for hinanden. Overordnet styres det hele af en kirtel i hjernen, hypothalamus, som både producerer hormoner, registrerer hvordan niveauerne af forskellige hormoner er og sender besked videre, om at produktionen skal øges eller sænkes.

Hvordan anskueliggør man det i et billede, som er let at forestille sig?
Vi er efterhånden nået frem til, at et symfoni-orkester vil være det bedste. Hypothalamus vil så være dirigenten, som står på podiet og styrer det hele, og hormonerne vil være de forskellige instrumentgrupper.
Når vi har optimal hormonbalance, så spiller orkestret harmonisk. Der er de instrumenter, der skal være, og i de rette mængder i forhold til hinanden. De enkelte grupper lytter til hinanden, følger samme takt, og det hele lyder fantastisk.
Men så sker der noget. Halvdelen af førsteviolinerne rejser sig op og går ud af salen, til gengæld kommer der 3 basser mere, og de går over til at spille jazz.

Er progesteron et nyt ”mirakelmiddel”?

Når man sidder og læser om progesteron, som vi gør lige nu, og læser om alle de sygdomme og lidelser, som progesteron kan helbrede, så kan man godt blive noget overvældet. Listen er næsten uendelig og går fra PMS, migræne, depressioner, overgangsaldersymptomer over gigt, inkontinens, knogleskørhed, astma, stofskifteproblemer og overvægt til Multipel Sclerose, traumatiske hjerneskader og kræft.
Man kan ikke lade være med at tænke: Det er godt nok vildt! Hvordan kan progesteron virke helbredende på så mange og så vidt forskellige ting?

En del af svaret ligger i progesteronets natur.

Hvad er naturligt?

Ordet ”naturlig” bliver brugt i så mange betydninger, også i forhold til hormoner, men når vi bruger det i bogen om ”Naturlig hormonterapi”, har det en præcis definition. Der er tale om hormoner, der er fuldstændig identiske med kroppens egne, helt ned på molekyleplan. Derfor kaldes de også bio-identiske. Det skal ses i modsætning til de syntetiske hormoner, man som regel får udleveret hos lægen. De er ikke magen til de hormoner, kroppen selv producerer, og derfor har de andre virkninger – og også ofte bivirkninger.
Begge typer fremstilles i et laboratorium og er altså kunstigt skabt. Når man alligevel kan kalde de bio-identiske hormoner for naturlige, er det fordi, de er naturlige for vores krop – hvorimod de syntetiske hormoner er et fremmedstof, som kroppen ikke kender.

Men hvorfor skal vi overhovedet tage hormoner? Er det naturligt?

Følg med på Facebook!

Det er forlaget Vingholm, der har udgivet "Naturlig hormonterapi - du har et valg!". Gå ind på bogens Facebook-side og klik på "synes godt om"-knappen - så får du besked på din Facebook-side, hver gang der kommer et nyt indlæg eller andre nyheder om bogen.

Du kan læse mere om bogen her.

Progesteron mod skader på hjernen

Skader på hjernen efter sportsulykker, fald eller færdselsulykker o.l.  er et stort problem i hele verden. Alene i USA anslås det, at der er omkring 1,5 millioner, der bliver ramt hvert år. Der har i flere år været forsket i forskellige midler, som kan minimere skaderne på hjernen, men det har været svært at finde noget, der virkelig hjalp. I det stille har der imidlertid været forsket i, om hormonet progesteron kan hjælpe, og udsigterne er lovende. 

Mænd, kvinder og hormoner

Mænd og kvinder danner de samme hormoner, blot i forskellige mængder. Det er måske indlysende nok, når man tænker på stofskiftehormonerne, på insulin, melatonin, DHEA osv., men knap så velkendt når det kommer til de såkaldte kønshormoner: testosteron, østrogen og progesteron. 
Mænd danner også østrogen og progesteron, kvinder danner også testosteron, forskellen ligger udelukkende i mængden. Mænd producerer mere testosteron end kvinder, som til gengæld producerer mere østrogen. 
Med hensyn til progesteron burde det måske ikke regnes med til kønshormonerne. Ikke hvis man tænker på kønshormonerne som dem, der gør mænd maskuline og kvinder feminine. Progesteron spiller naturligvis en stor rolle for forplantningen og kvinders graviditet, men selve hormonet gør ikke feminint. Tværtimod har progesteron en lang række vigtige funktioner for både mænd og kvinder hele livet. F.eks. findes omkring 20 % af progesteronreceptorerne i hjernen, progesteron er vigtigt for vores følelsesmæssige ligevægt, for koncentrationsevnen og evnen til at huske. Progesteron kan reparere skader i hjernen og på nervesystemet, og desuden er det med til at styrke hjertet og blodomløbet, at styrke knoglerne og bindevævet. 

Hormon-BALANCE!

Balance imellem de forskellige hormoner er alt afgørende!

"Oestrogen, progesterone and testosterone administered in physiological amounts do not have side effects. It is the lack or excess of one or all hormones that can cause problems or unwanted side effects. Too much progesterone can cause fatigue, too little can cause anxiety; too much oestrogen can cause bleeding, to little can cause insomnia or dry skin: too much testosterone can cause acne or aggressive behaviour, too little can cause joint pain or lack of confindence."

Dr. Marion Gluck & Vicki Edgson: It must be my hormones

Fremmed-østrogener - hormonforstyrrende stoffer

Fremmed-østrogener er stoffer, som har en østrogen-lignende effekt i kroppen. Der er nogle få hormonforstyrrende stoffer, som påvirker kroppen som mandlige hormoner, men de fleste - de der kaldes fremmed-østrogener - påvirker hormonbalancen som kvindelige hormoner - og det er både mænd, kvinder og børn, der bliver påvirket. Fremmed-østrogener nedbrydes langsommere i kroppen end naturlige hormoner, og derfor hober de sig op - og det går ud over sundheden, herunder fertiliteten.

Drik vand uden hormoner

Vand er godt og sundt, og vi er mange, som altid har en flaske vand i tasken - når vi er på indkøb eller udflugter, til en tur på stranden osv. Men det viser sig, at mange af de plastikflasker, som indeholder vand, er lavet af materiale, som frigiver hormonforstyrrende stoffer - de såkaldte fremmed-østrogener. Resultatet bliver, at man går rundt og drikker flydende østrogen - og det er ikke så godt!

Der er flere artikler om det på nettet - her et par eksempler:


Vand fra vandflasker indeholder hormoner - artikel fra Ingeniøren.

Vand i de store kildevandsbeholdere, der står på mange arbejdspladser er desværre også fyldt med hormoner - læs mere om det i en artikel fra Politiken.

Kort sagt skal man gå uden om flasker, der indeholder bisphenol A, PVC og ftalater. Der er nogle ting, man skal være opmærksom på, hvis man drikker af plastikflasker - de gennemgås i denne artikel fra Politiken

Det er bedre at købe en drikkedunk og hælde vandet på den, og der er flere gode mærker på markedet, så man kan købe en flaske, der ikke afgiver skadelige stoffer. Du kan læse mere om drikkedunke uden kemi her. 

Hvordan renser du ud for fremmedøstrogener? Læs artiklen om østrogen-udrensning.